Tillærte rytmer

Derfor kan musik gøre dig glad (fra www.videnskab.dk)

Af: Steffen Pedersen Øberg , forskning.no

Forskerne giver ledetråde til, hvad der sker i vores hjerne, når vi kan lide musik. (Foto: Colourbox)

Mange af os kender til følelsen, som kommer, når et specielt parti i et musikstykke når sit crescendo og giver os en god fornemmelse langt ind i rygmarven.

At musik kan øge velværet er kendt, men der er ikke så mange af os, som tænker over, hvordan det kan være, at toner og rytmer på en eller anden måde kan få hårene til at rejse sig på os.

Musik er et af flere abstrakte koncepter, som trigger mekanismer, som vi mennesker har udviklet for at overleve. Specielt er det belønningssystemet i vores hjerne, der trækkes frem i studier om musikglæde.

Det store mysterium er, hvorfor musik trigger dette belønningssystem, som egentlig skal hjælpe os med at få mad i os, formere os og motivere os til at arbejde og udvikle os.

Det er svært at sætte fingeren på, hvad slags overlevelsesmekanismer en sammensat række af lyde kan fremme, men forskerne har en hovedmistænkt: Forventning.

Penge på bordet afslører musiksmag

Forskere fra Canada og Holland er dykket dybt ind i hjernen i et studie publiceret i tidsskriftet Science .

Ved at lade en gruppe deltagere lytte til musik, de aldrig havde hørt før, og derefter lade dem byde med egne penge på den musik, de ville høre igen, lavede forskerne et mål for, hvor godt deltagerne kunne lide musikken.

Dette kombinerede de med en fMRI-scanning af deltagernes hjerne, mens de lyttede til musikken. En fMRI-scanner måler blodgennemstrømninger i hjernen og viser, hvor der er mest aktivitet til enhver tid.

Ved at sammenligne blodgennemstrømningerne i hjernen med deltagernes bud på musikken, kunne de resonere sig frem til et mønster, som viser, hvilke dele af hjernen der kommer op i gear, når den musik vi lytter til, giver os en god fornemmelse.

Forventning giver glæde ved musik

Et MRI-billede viser hvor i hjernen Nucleus accumbens, et center der er vigtigt for velvære, sidder.

Forskerne tog udgangspunkt i teorien om, at belønningssystemet sætter i gang, når vi lytter til musik, som vi kan lide.

De tror også, at når vi hører musik, som vi kan lide, så bliver vi siddende med en forventning til, hvad der skal komme. Når denne forventning bliver indfriet, får vi en belønning i form af frigivet dopamin i hjernen.

Denne forventning kan både komme af, at vi har hørt musikken før og ved, hvad der kommer, eller at vi gennem musikken, som vi har hørt tidligere, har en vidensbank, som giver os en lignende forventning til, hvad der bør komme, første gang vi hører ny musik.

For at luge ud i de forventninger, deltagerne havde til musik, de allerede havde hørt før, fik de kun ny musik at høre. Musikken blev valgt med tanke på, hvad slags musikalske præferencer deltagerne havde fra før.

Musik rammer hjernens område for latter og nydelse

Under forsøgene var der en tydelig stigning i aktivitet i områder i hjernen, som bliver sat sammen med hukommelse, følelser og afgørelser, men disse gav ingen god indikation på, om deltagerne kunne lide musikken eller ej.

Aktiviteten i disse områder var mere eller mindre konstant, uanset om deltagerne bød højt, lavt eller ingenting på den musik, de hørte.

Derimod skilte et område i hjernen, kaldt Nucleus accumbens (NAcc), sig tydeligt ud i de tilfælde, hvor deltagerne var villige til at betale mange penge for at høre musikken igen.

Dette hjerneområde spiller en vigtig rolle for velvære og får en del af æren for latter, nydelse og belønning, såvel som afhængighed.

Hjerneområder sætter gang i kommunikationen

Området lyste ikke kun op, når deltagerne kunne lide musikken, det kastede sig også over de andre områder i hjernen, der allerede var aktive – dem, som styrede hukommelse, følelser og afgørelser – og kommunikerede med dem.

Deltagerne i forsøget skulle byde på den musik, de bedst kunne lide. På den måde brugte forskerne deltagernes egne penge til at måle eksternt, hvor godt de kunne lide musikken. (Foto: Colourbox)

For at sige det på en anden måde: Området i hjernen, som arbejder med hukommelse, siger til belønningscentret, at ”dette stemmer knaldgodt overens med vores forventninger”.

Belønningscentret løfter derefter telefonrøret og informerer afgørelsescentret, at det skal ”købe, købe, købe” – eventuelt ”dette er godt!”

Tre faktorer styrer vores dom over ny musik

I forsøgene, hvor deltagerne ikke var interesserede i at kaste penge efter forskerne, holdt belønningscentret sig i ro. For at følge forskernes teori kan vi så sige, at hukommelsesområdet ikke havde alverdens ting at melde, da NAcc lurede på, hvordan det gik.

Forskerne konkluderer i studiet, at resultaterne som helhed tyder på tre faktorer, der gør, at vi kan lide og sætter pris på musik, vi ikke har hørt før:

       En individuel opsamling af viden i den del af hjernen, som behandler lyd, baseret på tidligere lytteoplevelser.

       De tilhørende forventninger, som kommer fra en underbevidst forståelse af musikstrukturer og sandsynligheden for, at disse forventede musikalske elementer vel dukke op.

       De positive overraskelser, som kommer, når disse forventninger bliver indfriet på en uventet måde.

Forventninger er vigtige for læring og udvikling

Denne konklusion stemmer ifølge forskerne godt overens med tidligere teorier, som lægger vægt på forventninger som grunden til, at vi bliver påvirket af musik.

Nettet er dermed ved at strammes om den hovedmistænkte i spørgsmålet om, hvad det er, der trigger vores belønningssystem, når vi lytter til musik.

Forventning, indfrielse af forventningerne og positive brud på forventningerne – og den belønning, som dette giver – er vigtige komponenter i læring og udvikling. Så mysteriet om, hvilken evolutionær fordel musik giver os, kan være et skridt nærmere et fyldestgørende svar.

Musik virker mod stress og angst

Canadiske forskere har gennemgået fire hundrede studier om musik og sundhed. Musik kan være mere effektiv mod angst end nuværende medicin, lyder en af konklusionerne.

se uddrag - Af: Steffen Pedersen Øberg, forskning.no

De kemiske reaktioner i hjernen, når folk lytter til musik, var i fokus i undersøgelsen.

At musik kan have positive egenskaber ud over personlig velvære er ikke noget nyt.

Men studierne, som søger at bekræfte de neurokemiske mekanismer bag dette, har kun givet indirekte beviser eller de har været uklare.

Dette var motivationen hos psykologerne Mona Lisa Chanda og Daniel J. Levitin ved the McGill University of Montreal, da de gik i gang med deres studie.

Gennemgik 400 studier af musiks effekter

De to forskere foretog ikke egne forsøg, men gennemgik i stedet over 400 tidligere publicerede studier. Målet var at give et helhedsbillede af, hvordan musik kan have sundhedsfremmende effekter på hjernens kemi.

Resultaterne er publiceret i rapporten The Neurochemistry of Music .

Forskerne stødte hurtigt på det stadig tilbagevendende problem, at musik ikke opstår eller nydes i et vakuum, og at det er svært at skille musikken ad fra den sociale sammenhæng.

Dette er særligt problematisk, når fokus er på musikken i sig selv som årsag til neurokemiske effekter i hjernen.

Musik er et sprog alle forstår

Uanset hvor på kloden du kommer fra, er der stor sandsynlighed for, at du vil genkende stemningerne i fuldstændig fremmed musik.

Af: Andreas R. Graven, Forskning.no

Glad eller trist musik? Personer, som er helt uerfarne med vestlig musik, genkender stemninger i den. Ved utallige fester og i mere faglige sammenhæng er det gennem historien blevet stærkt antydet, at musikkens stemningsudtryk er universelle.

Nu viser en ny undersøgelse, at afrikanere, som aldrig før har hørt radio, kunne genkende glade, triste og dystre stemninger i vestlig musik.

Forskning viser at forståelsen af hvad som er god musik og riktig undervisning skabes hos studenter gennem musik- undervisningen.

En ny studie viser for eksempel at det i musikkundervisningen regnes som feil hvis studentene lader være med at improvisere.

Det regnes som rigtig at spille efter gehør, det vil sige ikke at bruge noder.

– Samtidig må det være en grund til at enkelte musikformer improviserer eller ikke bruger noder, og at sceneoptrædenene ligner hinanden.

– Mange har en opfattelsen af at jazz og andre improviserede musikgenrer har en fri form, men dette stemmer ikke. Rammene ser bare annerledes ud for denne type musik.

Det siger Catharina Christophersen ved Musikkseksjonen, Avdeling for lærerutdanning på Høgskolen i Bergen.

Ubevisst enige

Christophersen har forsket på hvordan den rytmiske musikkundervisningen framstår som en estetisk og kulturell praksis.

Hun beskriver musikkundervisning som et trossystem, der deltakerne sosialiseres inn i et fellesskap, med en tro på at måten man utøver og underviser i musikk på er riktig og viktig.

– Spørsmål om hvorfor man utøver eller underviser på en bestemt måte, blir derfor sjelden stilt, fordi deltakerne i praksisen ofte er ubevisst enige, sier forskeren.

Musikklæreren former elevene

I doktoravhandlingen sin har Christophersen fulgt undervisningen til en lærer på et dansk rytmisk musikkonservatorium.

Forskningen viser at musikklæreren bare til en viss grad reflekterer over sin egen rolle når det gjelder praksisen han viderefører.

Catharina Christophersen fra Høgskolen i Bergen har disputert med avhandlingen "Rytmisk musikkundervisning som estetisk praksis".

– Er dette problematisk?

– Nei, det synes jeg ikke. Når man er med i et trossystem, vil enkelte ting være naturlige og selvfølgelige, og man er ikke nødvendigvis bevisst på sine egne overbevisninger.

– Musikkundervisning er ikke verdifri sone. For å være en god musikklærer må en ha noe å tro på, og det ligger til lærerens oppgave å forme elevene, sier Christophersen.

Fokus på det sosiale

Den danske rytmiske musikkundervisningstradisjonen har sin bakgrunn i det pedagogiske virket til kulturradikalerne Astrid Gøssel og Bernhard Christensen rundt 1930.

Tradisjonen ble videreført på musikalske stevner og folkehøgskolemiljøet i Danmark på 1970-tallet. Det var et stort fokus på de sosiale sammenkomstene, og stevnene førte til etableringen av rytmiske musikkutdanninger på konservatorier.

Også i dag er sosiale samlinger og fellesskapet viktig for musikkutøvelsen, på grunn av den improviserte formen.

Mange av stevnedeltakerne har selv blitt rytmiske musikklærere. Slik har undervisningspraksis fått reprodusere seg selv over tid, ofte med liten grad av refleksjoner over hvordan man utøver den.

Lite forskning

I dag finnes det lite forskning og litteratur på det rytmiske musikkundervisningsfeltet, og studien skiller seg derfor ut i nordisk sammenheng.

- Jeg tror at årsaken til dette kan være at de rytmiske miljøene ikke er særlig opptatt av skriftlighet og akademisk litteratur, sier Christophersen.

Bakgrunn:

Catharina Christophersen fra Høgskolen i Bergen disputerte med avhandlingen ”Rytmisk musikkundervisning som estetisk praksis” på Norges Musikkhøgskole 5. juni 2009.

01.12 | 11:32

tak for et skønt overblik over stillingsopslag indenfor musik!

04.12 | 12:32

Kære Per,
Fænomenal side med super oversigt og up to date Info, hvor er det godt!
Tak!
Mvh. Kenneth Horsbrugh, slagtøjslærer og TR, i egedal

09.09 | 18:15

En fantastisk inspirerende illustreret håndbog, med megen plads til fantasiens rejse. Indholdet er lige i øjet og er et vældig godt værktøj til musikskolearbejd

08.09 | 12:02

En meget flot, grundig og anvendelig håndbog om musikskoledrift. Spændende læsning, der absolut kan anbefales til alle, der har interesse i branchen!