Offentlig tilskud

Kulturminister Mette Bock siger:
Min opfordring til jer lyder: meld jer på banen og vær med til at styrke udviklingen af talenter indenfor kunstarterne. Som kommune kan man blive anerkendt som en talentkommune og indgå i et nationalt netværk for talentkommuner. Med talentkommunerne får de unge talenter et mere kvalificeret undervisningstilbud og et bredere udbud af kunstarter, som der undervises i. Forhåbentlig kommer der også undervisningstilbud helt nye steder i landet. 

Og med et nyt karriereprogram for den unge elite får vores unge kunstudøvere også bedre muligheder for at omsætte deres talent til en levevej og om muligt en international karriere. Danmark har masser af unge talenter, men for at talentet skal kunne udfolde sig, skal det dyrkes og plejes. Vi skal blive meget bedre til at hjælpe vores unge talenter på vej, hvis de skal klare sig i en global konkurrence.”

Baggrund 
Kulturminister Mette Bock lancerede i april 2018 en talentindsats, der skal styrke og udvikle lokale talentmiljøer og give den unge elite, der står på spring til en international karriere et rygstød. 

Med indsatsen introduceres en ny talentkommuneordning, som kommunerne kan søge om at blive en del af. For at få status som talentkommune skal kommunerne have formuleret en strategi for talentudvikling indenfor flere kunstområder. Kommunerne kan søge penge fra en pulje til at forstærke eksisterende talentmiljøer eller til oprettelse af nye. 

Der oprettes samtidig et karriereprogram til de allerbedste talenter, som har internationalt potentiale til at blive en del af eliten indenfor deres fag. Programmet indebærer individuelle karriereplaner, støtte fra professionelle mentorer og økonomisk støtte til aktiviteter. 

Der kan søges om i alt 12,5 mio. kr. i år.

Sådan søger man
På Slots og Kulturstyrelsens hjemmeside kan man læse de nærmere kriterier for at komme i betragtning og søge puljerne. 

Fra Kunststyrelsens rapport

Talentudvikling på musikskoler

Afrapportering fra talentprojekter 2004-2008

Indledning

Følgende kapitel er et sammendrag af den analyse, der er afrapporteret i ”Talentudvikling. Rapport om indsatsen for talentudvikling i forbindelse med de af Statens Kunstråds Musikudvalg uddelte talentpuljer” af Finn Holst. Med mindre andet specifikt er angivet er kilden således Holst (2011).

Rapporten fokuserer ikke alene på analyse af de uddelte talentmidler, men peger også på strukturelle problemer af institutionel karakter. Dette kapitel vil primært koncentrere sig om resultaterne af talentindsatsen på musikskolerne. Afslutningsvis vil talentarbejdets sandsynlige konsekvenser for fødekæden på længere sigt kort blive opridset på baggrund af rapportens anbefalinger sat i forbindelse med de påpegede strukturelle problemer.

Holst (2011) beskriver, hvordan formålet med undervisningen på musikskoler, siden etableringen af de første musikskoler i 1931, har været at bidrage til almen musikalsk dannelse i lighed med den danske højskoletradition. Det centrale fokus for musikskoler har i høj grad været det almene, og bortset fra de Musikalske Grundkurser har der ikke været tradition for at afsætte ekstra ressourcer til særligt talentfulde elever. Den særlige indsats for talentudvikling på musikskoler, der blev sat i gang med midlerne fra Liv i Musikken, har været medvirkende til et øget fokus på talentudvikling. Med henvisning til rapporten ”Musikfaget i undervisning og uddannelse, status og perspektiver 2010” beskriver Holst (2011) en af de ressourcemæssige konsekvenser: at der er blevet færre midler til bredden og flere til den elitære undervisning. I praksis betyder det, at budgetterne stiger, men med faldende elevtal. Dette understøttes af musikskolestatistikken.

Analysen indikerer, at der er en tendens til en mere smal og fokuseret indsats på talentområdet. Det imødekommer på mange måder en diskurs, som bygger på en smal envejsopfattelse af den musikalske ’fødekæde’. Samtidig fjerner det sig fra en diskurs, som er fremherskende i et aktuelt udviklingsperspektiv i musikskolerne, det kollektive aspekt, som også omfatter at forholde sig til aktuelle udfordringer, musikskolerne står overfor. Holst (2011) skriver, at det som sådan ikke er overraskende, at der findes disse to diskurser, men at det er påfaldende, at bevægelsen så markant bevæger sig fra en kombination af de to til en fokusering på en fødekædeindsats i smal forstand. En fokuseret eller smal indsats kan være velbegrundet. Det er vigtigt at sikre, at talenter fra musikskolerne nyder tilstrækkelig støtte til at få muligheden for at blive optaget på konservatorierne, men der kan være problemer, hvis det gennemføres i form af grønthøstning, dvs. ved en reduktion af breddeindsatsen på musikskolerne til fordel for talentudviklingen. En sådan strategi kan have en umiddelbar effekt, men lider ofte under det kortsigtede perspektiv. Udvikling af det musikpædagogiske arbejde kan være med til at sikre, at denne tendens til en smal indsats kan vendes til gavn for fødekæden på længere sigt.

Holst (2011) hæfter sig ved det fraværende udviklingsaspekt i talentindsatsen, og beskriver, hvordan behovet for udvikling skal sikres for at opnå en langsigtet effekt. For at det kan ske, skal der være yderligere fokus på udviklingskompetencer inden for det musikpædagogiske felt på et institutionelt plan.

En stærkere samarbejdsrelation mellem musikskole og konservatorium er en forudsætning herfor.

Flere redegørelser har de seneste år peget på behov for ændring i musikskolernes virke. Således

indeholder ”Undersøgelse af den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik” (Kulturministeriet 2002)

en række forslag, der skal styrke udbredelsen og interessen blandt børn og unge for den klassiske musik

og samtidig styrke arbejdet med den klassiske musiks talenter. Initiativerne i Liv i Musikken, den første

musikhandlingsplan, tager bl.a. udgangspunkt i det behov.

Initiativerne til talentudvikling på musikskoler er finansieret gennem de to musikhandlingsplaner Liv i musikken og Nye Toner. Derudover er der kommet midler fra Musikpolitiske Initiativer

1 samt fra Styrket Talentudvikling 2 .